Fase 4

undersøg biodiversiteten på bondegaarden

Nu skal I under et besøg på Bondegaarden indsamle data til at vurdere, hvordan det står til med biodiversiteten på landbruget. I skal registrere insekter og smådyr, lede efter planter, der er i risiko for at uddø, og lede efter invasive arter. Forbered jer på besøget ved at læse de to opgaver på opslagstavlen godt igennem og afklar, hvad I skal medbringe til Bondegaarden. Ude på Bondegaarden skal I undersøge følgende: 

  • Insekter og smådyr: Registrer arter og tæl dem op. 

  • Undersøg biodiversitetens kvalitet og beregn et diversitets-index.

  • Planter: Kan I finde nogle af de arter, der er på 'Rødlisten'? 

  • Invasive arter: Kan I finde nogen invasive arter på ejendommen eller tæt på ejendommen? Hvis ja, hvilke? 

  • Hvad gør Bondegaarden for at bekæmpe de invasive arter?

  • Hvilke forslag har I til, hvordan biodiversiteten kan forbedres på ejendommen? 

OPSLAGSTAVLEN

1) Registrer arter 

Kig på et ortofoto (luftfoto) af Bondegaardens arealer på forhånd og vælg et område, som I vil undersøge. Når I kommer derud, skal I undersøge, hvor mange arter af smådyr, I kan finde i det udvalgte område i løbet af en halv time og lave en artsliste. Husk at blive inden for området.  

Når I undersøger biodiversitet, skal det være inden for et afgrænset område. Ligeledes skal I tage højde for biotoperne, der undersøges. Er de ens, eller er der forskel på deres muligheder for at skabe biodiversitet? 

Hvad skal I bruge?

  • Syltetøjsglas, fotobakker, dug til at ryste grene over, skovl eller skeer, insekt-ketcher, målebånd, markørpinde, termometer, ur, bestemmelsesdug.

  • Bill-e-bogen, der  kan hentes gratis i Bookstore, eller håndbøger f.eks. ”Små dyr i skoven”

  • Aktiviteten ”7 måder at fange små dyr” og bentællernøglen på skoven-i-skolen.dk

 

Sådan gør I

  • Brug en halv time på at finde så mange smådyr som muligt inden for det område, I skal undersøge. Kig efter i græsset, ryst grene fra træer over en dug, kig under sten og træstykker, grav lidt i jorden, brug ketcheren i brændenælder eller andre urter osv.

  • Saml alle de dyr, I finder, i syltetøjsglas med låg og fotobakker.

  • Sorter alle dyr i arter, så godt I kan.

  • Find ud af, hvilke dyr, I har fundet. Brug app/opslagsbøger, bestemmelsesdug og bentællernøgle.

  • Udfyld artslisten i opgavearket. 

  • Beregn samlet antal arter, antal individer/art. 

  • Notér vejrforholdene, da de har betydning for, hvor mange dyr I finder. Hvis det f.eks. er koldt og regner, gemmer insekterne sig. 

Download og print opgavearket 'Registrer arter' og medbring det til Bondegaarden. 

IMG_0674.JPG

hvad er invasive arter?


Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører hjemme. De defineres som invasive, hvis de påvirker en eller flere af følgende parametre negativt:

  • Det lokale miljø

  • Lokale økonomier

  • Menneskers helbred.

 

Invasive arter er et voksende problem i hele verden og kan få store samfundsøkonomiske, sundhedsmæssige og biologiske konsekvenser.

EU har vedtaget en liste over 66 uønskede arter. 

18 af arterne på EU-listen findes i Danmark. Ud over EU-listen har Danmark en liste med 130 invasive arter. 

Skærmbillede 2020-02-06 kl. 11.02.34.png
Skærmbillede 2020-02-06 kl. 11.04.44.png

Nogle af de invasive plantearter, I måske kan finde på Bondegården, er japansk pileurt, kæmpebjørneklo og rød hestehov

Brug bogen Bugdex (kan hentes gratis på apples bookstore) til at identificere de arter, I finder, når i skal på krible-krable-jagt. 

Du kan hjælpe myndighederne ved at indberette invasive arter, hvis du observerer nogle i den danske natur – gerne så detaljeret som muligt og helst med foto.

Læs mere om invasive arter på Miljøstyrelsens hjemmeside

Nogle af de invasive dyrearter, I måske kan finde på Bondegården, er voldsnegl, iberisk skovsnegl og harlekin mariehøne.

verdensmaalene-logo-horizontalt.png

Mål 15 handler om biodiversitet. Det vil sige at bevare de mange forskellige dyre- og plantearter og andre livsformer på jorden. 

2) Beregn diversitets index

Nu skal I arbejde med biodiversiteten på det område, som jeres gruppe har undersøgt. I skal undersøge biodiversitetens kvalitet og beregne et diversitets-index.

 

Hvordan kan man udtrykke biodiversitet?

Når I har registreret arterne i jeres område og talt dem op, er der flere måder at udtrykke og beregne biodiversiteten på. Der er to elementer som er vigtige: 

  • Arts-antal: Hvor mange forskellige arter har I registreret? 

  • Arts-fordelingen: Hvordan er antallet af individer fordelt på arterne? 

 

Hvad er Arts-fordeling?

I har to forskellige marker. Der gror fire arter på hver mark. Den første er en blomstermark med valmuer, kornblomst, kamille, som alle er lige hyppige. Den anden er en kornmark med masser af hvede – og ganske få valmuer, kornblomster og kamille ude i kanten. Hvilken mark har den største biodiversitet set ud fra arts-fordelingen? Lidt forenklet kan man sige, at biodiversiteten er størst der, hvor der er størst chance for at finde en ny art, hver gang man tilfældigt trækker en plante op af jorden. I dette tilfælde vil det være blomstermarken, fordi kornmarken ar helt domineret af korn, selvom de tre andre arter er til stede. Det samme gør sig gældende, hvis vi ønsker at kigge på artsfordelingen af smådyr og insekter.  
 

Hvad skal I bruge?

I skal bruge den artsliste, I selv har lavet, artslister fra resten af klassen, en computer plus et særligt Excel-regneark til at beregne værdier for jeres diversitet-index. Man kan beregne biodiversitet på man måder, men den mest retvisende er at bruge Shannon indexet. 

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 15.17.45.png

Sådan gør I

  • Indsaml og kopier artslister fra alle de områder, I har undersøgt tilsammen.

  • Tast jeres egen artsliste ind i Excel-arket.

  • Tast de andres arter ind i Excel-arket. Hver art skal kun stå opført en gang i venstre søjle.  

  • Når I taster jeres resultater ind i artslisten, så vil regnearket automatisk beregne en række forskellige diversitetsindeks for jer. 

Spørgsmål
Sammenlign værdierne i diversitetsindeks. 

  • Hvorfor er der forskel? 

  • Er det artsantallet, individantallet, ligeligheden eller flere ting på samme tid, som giver forskellene?

 

Læs denne artikel af Klaus Brodersen, inden arbejdet med registrering af biodiversitet, så formålet står helt tydelig frem.

Download og print opgavearket 'Beregn diversitets index' og medbring det til Bondegaarden

truede arter – rødlisten


I Danmark er mere end tusind arter truede. Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang.

 

I 2019 var der 13.277 arter af svampe, dyr og planter på listen. Det svarer til over en tredjedel af alle kendte arter i Danmarks natur. 

 

rødlistens hjemmeside kan man læse mere om udviklingen de seneste 10 år og om de trusler, der påvirker arterne.  

Lars Olsen, der er landmand ved Nibe, fortæller om et projekt med fokus på bæredygtighed. Han vil stoppe med at dyrke et kuperet markområde og i stedet omlægges det til vildtvoksende områder, der tilgodeser biodiversiteten.  

Kilder: Skolen i skoven m.fl.