ELEVKONSULENTERNE
Fase 5
undersøg jordbunden og vurder køernes klimaaftryk
I denne fase skal I under et besøg på Bondegaarden sammenligne undersøgelser af jordbundens fysiske sammensætning (humusindholdet) og jordens surhedsgrad (pH). I skal også sætte jer ind i, hvorfor oksekød er en stor klimasynder og overveje, i hvilket omfang køerne på Bondegaarden er skadelige for klimaet.
-
Foretag beregningen af CO2-binding på ejendommen ved at foretage en humusmåling.
-
Diskuter i hvilket omfang køerne på Bondegaarden er skadelige for klimaet.
-
Diskuter hvorvidt Bondegaarden bidrager til bæredygtige økosystemer.
OPSLAGSTAVLEN
Kulstof og klimaændringer
Indholdet af kulstof i dyrkningsjord har stor indflydelse på klodens CO2-regnskab. Der bliver konstant nedbrudt og opbygget organiske kulstofforbindelser i jorden, som er en del af det store kulstofkredsløb på kloden. Kulstoffet i jorden findes i mange forskellige forbindelser – lige fra let omsættelige stivelses- og sukkerforbindelser fra planter og mikroorganismer til tungt omsættelige humusforbindelser.
Humusindholdet i jorden har stor betydning for jordens fysiske egenskaber. Det øger jordens frugtbarhed og planternes sundhed og forbedrer jordens struktur og evne til at holde på vandet. Under ekstreme vejrforhold med f.eks. kraftig nedbør eller langvarige tørkeperioder kan en agerjord med et højt humusindhold bedre modstå negative klimapåvirkninger. Man kan tale om, at et højt humusindhold giver en form for forsikring mod klimaændringer.
Undersøg jordens humusindhold
I skal sammenligne undersøgelser af jordbundens fysiske sammensætning (humusindholdet) og jordens surhedsgrad (pH). Det skal I gøre for kunne se sammenhænge mellem de kemiske forhold i jordbunden, herunder jordens og plantevækstens betydning for jordens CO2-indhold og evne til at binde og opbevare CO2. I skal tage to jordprøver. En jordprøve fra de enge, hvor kørerne går, og en fra en dyrket mark.
Materialer der skal medbringes
-
Spade
-
Tommestok
-
Beholdere eller klare plastikposer til jordprøver.
-
Papir og blyant eller bærbar computer til at notere resultater og tegne jordbundsprofil.
-
Mærkater/vandfast tusch.
Sådan laver I en jordbundsprofil
-
Grav med spaden et lodret hul, ca. en halv meter ned, til mineraljorden på det udvalgte sted, Skær den ene side af hullet rent med spaden, så de forskellige lag i profilen fremstår tydeligt.
-
Notér om der er regnorme i jordlagene, og hvor de findes i lagene. Er regnormene store eller små?
-
Hvor langt går rødderne fra urtevegetationen (græs, kløver og andre planter) ned i jorden? Går de længere ned end den halve meter, som I har gravet?
-
Mål tykkelse på de forskellige lag, og noter deres bestanddele (grus, sand, ler).
-
Tegn en skitse af profilen – og skriv mål og beskrivelser af jorden på skitsen.
-
Gentag evt. processen i kanten af en mark eller i en skov.
Sådan tager I jordprøver
-
Tag jordprøver ud fra rodzonen (5-10 cm. dybde) og en eller flere jordprøver fra et dybereliggende lag fra jordprofilen til sammenligning.
-
Læg prøverne i klare plastikposer, som I mærker med dato, sted, lag i profilen mm.
Husk at fylde hullet op igen, når I er færdige.
hjemme på skolen
Materialer der skal anvendes
-
Digel
-
Digeltang
-
Stativ
-
Bunsenbrænder
-
Jeres jordprøver
-
Gerne et stinkskab
-
Vægt.
Sådan undersøger I humusindholdet
-
Tør jorden fra hver af prøverne grundigt, fx på foliebakker på radiator eller i tørreskab. Afvej 5 gram af den tørre jord i en digel, som anbringes på stativ – gerne i et stinkskab. Sæt en tændt bunsenbrænder under og udglød jorden, indtil det ikke ryger mere. Dette tager normalt ca. en halv time.
-
Udregn derefter humusprocenten.
Download og medbring skemaet 'Humusmåling Bondegården.
Mål 13 handler om at bekæmpe klimaforandringer. Tørke, oversvømmelse og storme er et stigende problem, efterhånden som den globale opvarmning tager til.
oksekød – en klimasynder?
Specielt i den vestlige verden spiser vi store mængder oksekød, hvilket skader klimaet, fordi køer udleder store mængder af drivhusgassen metan, når de bøvser og prutter. Koen er drøvtygger, hvilket betyder, at den tygger foderet, gylper det op og tygger det igen. Det gør, at den kan leve af svært fordøjeligt føde som græs. Det er gæringsprocesserne i koens mave, der producerer de store mængder metan.
Metan påvirker drivhuseffekten 21 gange mere end C02. Metans direkte virkning udgør ca. 16 procent af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Metan nedbrydes langt hurtigere i atmosfæren end CO2, nemlig i løbet af 12 år. Men da Metan nedbrydes ved iltning, omdannes det til CO2 og vand. Derved får nedbrydningen af metan koncentrationen af CO2 i atmosfæren til at stige.
Traditionel fremstilling af oksekød foregår i en stald. Selvom køerne kan fordøje græs, som gror lige ude på engen, får køerne soja som foder, der dyrkes i Mellemamerika og bliver transporteret til Danmark, hvilket også er skadeligt for klimaet. Noget anderledes er det med de køer, der går på græs og ikke får soja som foder.
Se forskellige fødevarers klimaaftryk
vidste du...
-
En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2, hvoraf tre ton kommer fra det, vi spiser og drikker?
-
Klimaændringerne gør, at det bliver sværere og sværere at dyrke mad mange steder på kloden. Nogle steder er det for tørt, og andre steder er det for vådt.
Hvordan hænger krydsning af kvægracer sammen med bæredygtighed?