Bregninge Bjergsted Friskole tilbyder flere forskellige nørdehold til højtbegavede elever, der mistrives. For mens andre elever skal være i trivsel, før de kan lære, så kommer højtbegavede elever i trivsel ved at blive ramt rigtigt rent fagligt. 

 

Gennem sin mangeårige erfaring med højtbegavede børn har Trine Stampe fået et godt øje for, hvad der kan indikere, at et barn er højtbegavet. Hun er skoleleder på Bregninge Bjergsted Friskole, der arbejder aktivt med højtbegavede elever og derfor tiltrækker elever fra nær og fjern til skolens “nørdehold”. Skolen tester ikke eleverne for at finde ud af, om de er højtbegavede. Den grundlæggende indikator er, at de mistrives, og det kan være både fagligt og/eller socialt. 

“Det kommer typisk til syne ved, at eleverne dykker på koncentrationsværktøjer, opmærksomhedsstyring, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Hvis ikke de er motiverede, kan de ikke trække på deres opmærksomhed og falder af. Derfor underpræsterer de fagligt, selvom de kan præstere langt bedre. Ofte misforstår underviserne det og tror, at de ikke de gider,” forklarer Trine Stampe. 

Andre indikatorer er, at eleven har svært ved at indordne sig hierarkisk, hvilket kommer til udtryk ved, at de udfordrer lærerne. Eleverne stiller typisk spørgsmål om, hvad de skal bruge undervisningen til, og i det hele taget stiller de mange spørgsmål, og de er ikke lette at stille tilfreds med et svar.

“Nogle af dem tror, at de er dumme, fordi de stiller så mange spørgsmål i modsætning til de andre elever, men så prøver jeg at forklare dem, at deres behov for at få svar på mange spørgsmål jo skyldes, at de er højtbegavede og derfor tænker anderledes end deres klassekammerater.” 

 

Særlige kendetegn ved højtbegavede elever

Ud over de rent faglige indikatorer er der andre kendetegn, som får pilen til at pege mod, at en elev kan være højtbegavet: 

“De har typisk meget fokus på retfærdighed og kan ikke slippe noget, hvis det forekommer uretfærdigt. De har ofte en rigid tankegang og låser sig fast på deres synspunkter. De foretrækker ofte at færdes med voksne eller yngre børn – de voksne er spændende for den højtbegavede at være sammen med, og de små synes, at de højtbegavede elever er spændende,” siger hun. 

Andre typiske tegn, som skolen er opmærksom på, kan f.eks. være, at en elev har svært ved regellege og holdspil og har en tendens til at spille politimand over for de andre. De kan også blive irriterede på deres klassekammerater, hvis de f.eks. er for længe om at forstå tingene. Og så hører de ofte blandt de sensitive elever: 

“Jeg vil vove den påstand, at det er inden for gruppen af sensitive børn, at man også finder de højtbegavede børn. Her på skolen bruger vi det billede, at man har 1000 antenner at opleve verden med. Det er en gave, fordi man har rigtig mange kanaler, som man kan tage viden ind med og blive rigtig kvik, men det kan også blive belastende. Man kan blive overstimuleret og få brug for pauser. Man kan have svært ved at regulere følelserne, fordi det hele bliver for meget. Det er generelt noget, vi arbejder meget med på hele skolen,” siger Trine Stampe.

 

Skolen tilbyder forskellige nørdehold

Hun understreger, hvor vigtigt det er at have øje for, at når elever mistrives, kan det måske skyldes, at de er højtbegavede. 

“Det er bedre, at man fejlfortolker nogle elever som værende højtbegavet, end at man overser nogle, som faktisk er højtbegavede.”

Bregninge Bjergsted Friskole har flere hold til deres højtbegavede elever. Alle hold foregår efter skoletid en gang om ugen i en dobbeltlektion, og det kræver en invitation, før man kan komme med. Holdene er bygget op om to hovedhold; Store Nørd og Lille Nørd, opkaldt efter børneprogrammerne på DR. Desuden tilbyder skolen en række mindre hold som f.eks. Bygnings Nørd og Filosofi Nørd.  

Mens hold som Bygnings Nørd og Filosofi Nørd er mere specifikt anlagt til elever, der f.eks. går op i konstruktion eller livets store spørgsmål, så er Store og Lille Nørd mindre fastlagte. Her får eleverne selv mulighed for at vælge en retning, hvor læreren så støtter eleverne i deres ‘projekter’. 

“Hvis en elev f.eks. interesserer sig for molekyler, så beskæftiger vi os med det. Vi har også beskæftiget os med emner som ‘politik’, ‘computerspil i kombination med billedkunst’ og ‘humanistiske værdier’ på  nørdeholdene,” fortæller Trine Stampe.  


 

Mistrivsel er ofte tegn på at en elev er højtbegavet

Skærmbillede 2020-11-06 kl. 11.54.52.png

Skoleleder Trine Stampe tester ikke eleverne for at finde ud af, om de er højtbegavede. Hun kigger på, om de mistrives, virker umotiverede og har svært ved at koncentrere sig. 

tegn på høj begavelse


Bregninge-Bjergsted Friskole holder øje med følgende indikatorer, når de vurderer, om en elev er højtbegavet: 
 

  • Eleven mangler generelt motivation.

  • Eleven har svært ved at koncentrere sig. 

  • Eleven har svært ved at indordne sig hierarkisk (udfordrer lærerne).

  • Eleven stiller spørgsmål til, hvad undervisningen skal bruges til og og stiller i det hele taget mange spørgsmål (bliver ikke tilfredsstillet af et svar)

  • Eleven underpræsterer fagligt.

  • Eleven har stort fokus på retfærdighed.

  • Eleven foretrækker at færdes med voksne eller yngre børn.

  • Eleven har svært ved holdspil og har en tendens til at spille politimand over for de andre.

  • Eleven generelt sensitiv og har svært ved at håndtere følelser og bliver hurtigt overstimuleret.

Prestige i at være på nørdeholdene

På Bregninge Bjergsted Friskole bruger de meget tid på at snakke om højtbegavede og deres styrker/svagheder med både elever og forældre. Dog ikke i de mindre klasser – her er det de voksne, der bestemmer, om en elev skal inviteres til et nørdehold, og så er det sådan, det er. Men når eleverne begynder at have en bedre forståelse for, hvad det vil sige at være højtbegavet, så er det noget, lærerne taler med eleverne om:

“Vi sætter eleverne ind i, hvad det betyder at være højtbegavet. Forklarer, at en elev er virkelig god til noget, men har sværere ved noget andet. Til de højtbegavede har vi en folder, som vi gennemgår sammen med dem, så de får en god forståelse for, hvad det er, der gør, at de måske føler sig anderledes.”

På den måde fjerner skolen tabuet om det at være højtbegavet. I stedet er det blevet til lidt af et statussymbol at komme på holdene, idet de er forbeholdt en særlig gruppe af elever. 

Indimellem sker det, at nogle af forældrene henvender sig til skoleledelsen, fordi de mener, at deres barn bør inviteres til et af nørdeholdene. 

“Så forklarer vi dem, at holdene primært er for elever, der mistrives i undervisningen, men at vi har noteret, at de har et ønske om, at deres barn får en plads,” fortæller Trine Stampe. 

 

Eleverne kommer i trivsel gennem læring

Formålet med nørdeholdene er at få eleverne i trivsel gennem læring.

“Andre børn kan ikke lære noget, før de er i trivsel, mens disse børn kommer i trivsel gennem det at blive ramt rigtigt fagligt,” siger Trine Stampe.

Tilgangen til holdene er inspireret af Blooms taksonomi-model, hvor især de sidste tre punkter kommer i spil. Det er der, hvor eleverne f.eks. analyserer, eksperimenterer og bygger. 

“Der er ingen fast plan og ingen læringsmål, men eleverne kan folde sig ud og arbejde med det, de finder interessant, så de kommer i en tilstand af flow. Samtidig er der et socialt aspekt på disse hold, idet de højtbegavede arbejder sammen eller på andre måder kommer i kontakt med andre højtbegavede.”

Når holdene er blevet mere etableret, sker der ofte det, at eleverne får lov at tage bedstevennen med, selv om vennen måske ikke er højtbegavet. På den måde skaber man noget socialt, så de får et fællesskab om det faglige. 

Gunnar, Gustav og William gør værktøj kl
Ilja og Frederikke laver robotter 1.jpg

Lad eleverne arbejde med det, der interesserer dem

Trine Stampe slår fast, at det vigtigste er, at alle skolens lærere kender til arbejdet med højtbegavede, så tilgangen til eleverne er den samme blandt alle lærere. Og så er det vigtigt at have den enkelte elevs situation for øje: 

“De kan være asynkrone f.eks. med meget høj intellektuel modenhed, mens de på det sociale område er meget langt bagud. Derfor er det vigtigt som voksen at vide, at hvis jeg f.eks. skal snakke med Mads om universet, så skal jeg tale med ham, som om han er fem år ældre, men når jeg skal snakke med ham om, at han føler sig uden for fællesskabet, så skal jeg tænke på, hvordan jeg ville hjælpe en 10-årig.” 

Trine Stampe har flere gode råd til andre skoler, der vil sætte fokus på den særlige elevgruppe: De kan godt lide struktur, hvorfor det er en fordel at fortælle dem, hvad meningen med opgaverne er. Og så gennemskuer de dig med det samme, hvis du ikke er oprigtig. 

“Lad være med at lyve for dem, hvis de f.eks. stiller et spørgsmål, som du ikke kender svaret på. Hvis du lader som om du kender svaret, så gennemskuer de det straks, så svar hellere, at du ikke kender svaret, hvis det er tilfældet, men at det er noget, du vil undersøge,” forklarer hun. 

 

Eleverne fungerer bedre rent socialt

Man skal undgå repetitionsopgaver, da højtbegavede ofte kan tingene første gang og mister interessen, hvis de skal gentage en opgave. Målstyret undervisning fungerer heller ikke med højtbegavede elever, for når de har nået deres mål, så stopper de. 

“Hvis du vil have de her børn i spil, så er du nødt til at ‘fjerne låget’, man er nødt til at dyrke de sidste tre trin i Blooms taksonomi-model. Hvis man kender til en elevs interesser, så lad eleven arbejde med det, når de er færdige med opgaverne. Derved holder man dem aktiveret og i trivsel,” lyder rådene fra skolelederen. 

Ifølge Trine Stampe så har Bregninge Bjergsted Friskoles indsats for højtbegavede elever kæmpe stor betydning for elevgruppen: 

“I sidste ende betyder det, at når de højtbegavede elever går ud af skolen, så fungerer de socialt lige så godt som alle de andre elever.”

Ilja og Frederikke laver deres egne robotter.

Gunnar, Gustav og William gør værktøj klar på et af skolens nørdehold.