top of page

fase 2

lær om stenulds egenskaber

 

I har nu sat jer ind i, hvad det vil sige at være konsulenter og lært om virksomheden Rockwool. I skal nu sætte jer ind i, hvad stenuld typisk bruges, og hvilke egenskaber materialet har. Den viden får I brug for, når I i næste fase skal udvikle ideer til produkter lavet ud af stenuld. I kan strukturere jeres arbejde ved at svare på nedenstående spørgsmål. I finder svarene på opslagstavlen og ved at søge på nettet.

  • Hvilke typer stenuld findes der?

  • Hvordan fremstiller man stenuld?

  • Hvad bruges stenuld primært til?

  • Hvad er stenulds egenskaber?

  • I hvilken grad er stenuld et bæredygtigt produkt?

  • Find nogle eksempler på særligt kreative produkter lavet ud af stenuld.

OPSLAGSTAVLEN

hvad er stenuld?

Grundbestanddelen i alle Rockwools produkter er stenuld. Men hvad er stenuld egentlig? Stenuld er fremstillet vulkanske sten, som er en uudtømmelig ressource, fordi naturen helt af sig selv producerer rigelige mængder vulkanske sten.

Stenulds egenskaber

Stenuld kan holde varme, kulde og lyde ude. Derfor egner det sig godt til at isolere bygninger. Det egner sig også til at isolere mod brand, da sten ikke kan brænde. Materialet kan modstå temperaturer over 1000 °C. Stenuld, der bruges i byggeriet, er vandafskyende. Men omvendt findes der også plader af stenuld, som suger vand til sig. 

IMG_1922.JPG

Stenuld kan ikke brænde. Selvom man sætter en stikflamme til en plade stenuld, kan varmen ikke mærkes på bagsiden.  

Hvordan kan man arbejde med stenuld? 

Stenuld er et nemt produkt at arbejde med. Det er et både robust og elastisk materialet. Stenuld kan skæres til efter behov med en helt almindelig fukssvans eller en særlig rockwool-kniv, som man kan købe i et byggemarked. 

Plader af stenuld kan sættes sammen på mange måder. Typisk vil man bruge træplader eller forskalningsbrædder, når man bygger en konstruktion af stenuld. Man kan også sætte stof eller net uden på det. 

Sehvordan stenuld bliver fremstillet. 

bæredygtighed

  • Isolering med stenuld nedbringer energiforbruget og dermed varmeregningen.

  • Brugt stenuld kan indsamles og omdannes til ny isolering.

  • Stenuld kan ikke brænde. Derfor behøver man ikke tilsætte brandhæmmende kemikalier til materialet. 

rockwools produkter

 

Rockwool producerer forskellige typer plader af stenuld. Alle pladerne består af stenuld, men pladernes hårdhedsgrad afhænger af, hvor hårdt stenulden er presset sammen. 

IMG_1917.JPG

2

3

4

1

1) Facade-plader, der primært bruges til at isolere bygninger. Materialet er vandafskyende. 

2) Grodan, der fx bruges til at dyrke planter i drivhuse, da materialet er godt til at holde på vandet. 

3) Rockfon, der fx bruges til at forbedre akustikken i et lokale, da det isolerer mod lyd. 

4) Rockpanel, der er et hårdt materiale, der fungerer godt som byggemateriale. 

Hvad bruges 
stenuld typisk til?

  • Isolering af både nye og gamle bygninger

  • Brandisolering

  • VVS-isolering (isolering af rør, ventilationskanaler, kedler og beholdere)

  • Isolering af tage og facader

  • Akustik-lofter og støjskærme mod trafikstøj.

  • Støj og vibrationsløsninger til transportsektoren

  • Vækstmedie til dyrkning af planter i gartnerier.

Læs mere på rockwool.dk

stenuld holder øl koldt

 

Rockwools store forretningsområde er isoleringsprodukter til byggesektoren. Men stenulds mange gode egenskaber gør det oplagt til at tænke kreativt. Fx har en maskiningeniør fra DTU bygget et køleskab, der ved hjælp af stenuld køler lune øldåser ned. Projektet skaffede ham i 2015 backstage-adgang til Roskilde Festivals Orange Scene, hvor køleskabet sørgede for at holde øllene kolde.

IMG_1493.JPG

Stenuld kan bruges til at isolere mod varme og kulde.

stenuld som terrorsikring

En gruppe studerende fra Roskilde Universitet har fundet ud af, at man kan bruge stenuld til terrorsikring på steder, hvor der færdes mange mennesker, og hvor man kan frygte, at der fx kan komme en lastbil og køre folk ned. Normalt sætter man tunge betonelementer op for at forhindre dette, men beton er tungt og svært at håndtere. Hvis man derimod fylder en beholder med stenuld, er den let at transportere. Når beholderen er placeret det rette sted, fylder man vand i den, hvorefter den kommer til at veje lige så meget som beton. Bagefter er det let at tømme vandet ud og flytte beholderen. 

IMG_1492.JPG

Hvis man bygger en konstruktion og fylder den med stenuld, som man hælder vand i, kan det fungere som terrorsikring. 

bottom of page