top of page

FASE 3

forstå jeres målgruppe

I har nu lært en masse om reklamefilm, og hvilke virkemidler man benytter for at påvirke forbrugerne. I skal nu beslutte jer for, hvilket produkt I vil markedsføre (f.eks. Skodas app, noget af Skodas ekstraudstyr eller en specifik Skoda-model). Herefter skal I have styr på, hvem jeres reklamefilm skal henvende sig til, altså jeres målgruppe. Det gør I ved at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad er mit produkt?

  • Hvem er min målgruppe?

  • Hvad karakteriserer målgruppen?

  • Hvilke behov har målgruppen?

  • Hvad tilbyder produktet til målgruppen?

  • Hvilke problemer løser mit produkt for målgruppen?

  • Hvad gør produktet bedre end lignende produkter?

  • Hvordan kan min reklamefilm tale til målgruppens behov?

OPSLAGSTAVLEN

Hvem er jeres målgruppe?

 

Mange bilreklamer bliver lavet ud fra en idé om, at det er en mand, som skal få lyst til at købe bilen. Men der er ikke så mange bilreklamer, der er henvendt til kvinder. Når et par køber bil, gør de det oftest i fællesskab. Derfor skal I overveje, om jeres reklamefilm også skal være tiltalende for kvinder. Hvis kvinder synes, at filmen er overbevisende, spændende, sjov eller let at identificere sig med, så vil de måske synes bedre om Skoda.

 

Det kan være en god hjælp at lave en karakteristik af sin målgruppe. En måde at gøre det på er at 'opfinde' den person, som reklamen skal henvende sig til. Inden for marketing kalder man sådan en personkarakteristik for en 'marketing persona'.

 

Hvem er hun?

  • Hvad hedder hun?

  • Hvor gammel er hun?

  • Hvad arbejder hun som?

 

Prøv at google billeder med navnet, alderen og jobbet og kopier så et passende billede ind i dit dokument. Her er hun! Det er hendes behov, I skal forstå! Dem kan I forstå bedre ved at svare på:

  • Hvordan ser en gennemsnitlig hverdag ud for hende?

  • Hvad er hendes værdier, dvs. hvad er vigtigst for hende – i hverdagen og i livet?

  • Hvad bruger hun bilen til?

  • Når hun kører en tur i bilen, hvad er så en god køretur (f.eks. at hun får en kop kaffe med, at køreturen er rolig og sikker, eller at hun kan høre sin yndlingsmusik)?

 

Hvad kunne få hende til at anskaffe sig produktet?

  • Hvad er hendes største udfordringer i hverdagen – og måske i livet?

  • Hvilke udfordringer kunne der opstå under en køretur?

  • Hvilke problemer har hun, som produktet kunne løse?

  • Hvad er det vigtigste for hende, når hun vælger bil, bilforhandler, ekstraudstyr eller apps?

  • Hvilke grunde kunne hun have til at fravælge en bil, bilforhandler, ekstraudstyr eller apps?

  • Hvad får hende til at tøve, og hvordan kan I overbevise hende?

 

Afprøv jeres persona i virkeligheden

I kan afprøve jeres marketing persona ved at finde en person, der passer så godt som muligt til målgruppen, og spørge vedkommende:

  • Hvorfor købte du denne ting til bilen (eller hvad kunne få dig til at købe ekstraudstyr til bilen)?

  • Hvorfor downloadede du denne app (eller hvad kunne få dig til at downloade denne app)?

  • Var der noget, der fik dig til at tøve (eller kunne få dig til at tøve)?

  • Hvad kan du bedst lide ved produktet/app’en?

  • Hvad kan du ikke lide?

 

Jo flere personer I stiller disse spørgsmål til, jo bedre en forståelse får I af jeres målgruppe.

rejseklar.jpg

Skoda vil gerne ramme deres kvindelige kunder i deres reklamer. 

Min skoda-app.jpg

App'en Min Skoda er et af de produkter, der måske taler til den kvindelige målgruppe. 

bottom of page