top of page

Fase 1

forstå jeres rolle som konsulenter

I har fået stillet en opgave af skoletjenesten på Vandcenter Syd, som I skal være konsulenter for. Inden I går i gang med at løse opgaven, skal I sætte jer ind i, hvad det vil sige at være konsulenter, og I skal arbejde med at forstå jeres kunde, altså Vandcenter Syd. I skal svare på spørgsmålene herunder. I finder svarene på opslagstavlen og på nettet.
                 

  • Hvad er et vandselskab? 

  • Hvad er vandselskabets hovedopgave?

  • Hvad arbejder vandselskabet ellers med? 

  • Hvad er en skoletjeneste, og hvad arbejder den med?

  • Hvilke ydelser tilbyder skoletjenesten på Vandcenter Syd?  

OPSLAGSTAVLEN

Hvad vil det sige at være konsulent? 

 

Når en virksomhed eller organisation bruger konsulenter, betyder det, at de bruger folk udefra – altså folk, der ikke arbejder hos dem – til at løse en konkret opgave for dem. Det gør de enten, fordi de ikke kan løse den selv og har brug for ekspertviden, eller fordi de ønsker, at nogen udefra skal se på opgaven med friske øjne og måske komme på nogle bedre løsninger, end de selv ville kunne. Det kan også være, at organisationen har så travlt i en periode, at de er nødt til at hyre folk udefra til at løse nogle af deres opgaver. 

Når man er konsulent, har man ikke frie hænder til at løse opgaven, som man selv synes, det skal være. Kunden har stillet en konkret opgave, der skal opfylde en række krav, og så er det op til konsulenten at komme med et løsningsforslag, der lever op til de krav. 

Kunden vil være en tæt samarbejdspartner. Man holder måske nogle møder undervejs, hvor man taler om, hvor langt man er kommet, diskuterer forskellige ideer og bliver enige om, i hvilken retning konsulenten skal arbejde videre. 

For at være en god konsulent er det nødvendigt, at man forstår, hvad det er for en slags organisationen, man er konsulent for. Ellers kan man risikere at komme til at foreslå nogle løsninger, som slet ikke passer til organisationen, eller som er alt for dyre eller svære for organisationen at benytte. 

Store Broend set udefra.jpg
Rør_og_pumper_på_vandværk_i_Odense.jpg

Rør og pumper på et vandværk i Odense. 

Links

 

 

 

> Først pumpes vandet op af undergrunden,så ledes det hen til et vandværk, som behandler vandet, inden det sendes ud til forbrugerne. 

> Læs om hvad Vandcenter Syd arbejder med

> Se de undervisningstilbud skoletjenesten hos Vandcenter Syd tilbyder.

Under denne bygning befinder udstillingsbrønden sig. Det er her, Vandcenter Syd ønsker at få lavet en udstilling om drikkevand. 

vandcenter syds Skoletjeneste 

 

Skoletjenesten er VandCenter Syds undervisningstilbud til børn og unge. Skoletjenesten skal udbrede viden om vand og bæredygtighed. Det gør de ved at få skoleklasser på besøg på deres anlæg og ved at tage ud og undervise på skoler. De er også med til at drive hjemmesiden vandetsvej.dk og deltager i forskellige events for børnefamilier. Formålet er at klæde børn og unge godt på til at blive miljøbevidste vandforbrugere i fremtiden.

bottom of page