ELEVKONSULENTERNE
Din rolle som lærer
Højtbegavede får hele tiden nye og bedre ideer. Derfor kan de have svært ved at holde fast i en idé og acceptere, at det er den, de skal arbejde med. Det betyder, at de kan være lang tid om at komme i gang med en opgave, fordi de hele tiden starter forfra med en ny idé. Så gør processen tydelig; hvornår er det, vi idéudvikler? Og hvornår er det, vi lægger os fast på en idé og så kører med den?
> Læs mere om hvad det sige at være højtbegavet
Hjælp eleverne med at afgrænse opgaven og sæt tid på
I materialet på dette website er undervisningsforløbene delt op i faser med tydelige mål. Det er en hjælp til at afgrænse og styre processen. Sæt gerne tid på, hvor længe eleverne må bruge på hver fase. De skal lære, at så langt, som de kan nå på f.eks. to timer, er godt nok – selv om de kunne have researchet og skrevet meget mere. De skal lære at acceptere, at der er nogle ting, som de ikke nåede at få med.
Sæt højtbegavede sammen med andre højtbegavede
Sæt så vidt muligt højtbegavede sammen med andre højtbegavede, også selvom det måske er på tværs af klassetrin. Deres hjerner ræsonnerer hurtigere, stiller flere spørgsmål og tænker mere abstrakt. Derfor kan de nå langt og få stor arbejdsglæde ud af at arbejde sammen, mens de kan komme til at kede sig og føle sig forkerte, hvis de altid undervises sammen med normaltbegavede.
Støt dem i at holde modet oppe, når noget er svært
Nogle højtbegavede elever mangler en læringsstrategi. De er ikke vant til at skulle arbejde for at forstå stoffet, og derfor mangler de strategier til at være vedblivende, når stoffet bliver svært. Da højtbegavede elever typisk er meget perfektionistiske, gør de sjældent noget, som de ikke er sikre på at mestre i første omgang. De sammenligner sig selv med det bedste – hvis ikke de kan præstere på det niveau, så lader de hellere være. Så støt dem i at holde ved, også når noget er svært. Gør det ved at opmuntre dem, tro på dem og hjælp dem med at fokusere på det, der lykkes – også når det var svært.
Kilder: Konferencen 'Talentudvikling og højtbegavede børn og unge', DPU, Aarhus Universitet 2019 , Clever Consulting m.fl.
Gode råd til undervisningen
-
Stil krav og gør det tydeligt, at du har forventninger. Meld ud, at her har vi fokus på at lære. Du skal udfordre eleverne, men eleverne skal også være villige til at udfordre sig selv.
-
Giv eleverne medbestemmelse – frihed under ansvar, f.eks. frihed til at vælge arbejdsform. Tænk at det meste er tilladt, så længe man kan lære noget af det.
-
Stil store, specifikke faglige krav, men hav forståelse for svagheder – man kan sagtens være højtbegavet og stadig være fagligt svag i nogle fag.
-
Din faglige ekspertise er ikke det væsentligste. Det er at give eleverne medbestemmelse.
-
Respekter at elever har forskellige tempi og lad dem flytte sig i deres eget tempo, så de ikke holdes tilbage.
-
Vær coach – og pas på ikke at overtage. Forær aldrig svarene.
-
Giv eleverne mulighed for læring på alle niveauer i forhold til Blooms taksonomi-model. Lad dem producere noget og lad dem præsentere det for hinanden.
sådan arbejder vi med højtbegavede
På Bregninge-Bjergsted Friskole bliver elever med særlige talenter eller interesser inviteret med på skolens 'nørdehold'. Deltagerne er typisk elever, som ikke trives i den almindelige undervisning, fordi de mangler udfordringer.
hvordan henvender MATERIALET sig til HØJTBEGAVEDE?
Det har en positiv effekt på højtbegavedes elevers faglige udvikling, når de deltager i problemorienteret og analytisk undervisning med virkelighedsnære problemstillinger og med et tydeligt defineret mål. Det viser rapporten Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, Kora, 2015.
I undervisningsforløbene på dette website skal eleverne agere konsulenter og løse en konkret og virkelig opgave stillet af en aktør i omverdenen, og deres arbejde skal munde ud i et konkret produkt. De skal altså arbejde projektorienteret og analytisk mod et tydeligt defineret mål. For at gøre det skal de igennem en række faser, og ser man på faserne i forhold til Blooms taksonomi-model, vil man i løbet af faserne komme igennem alle trinene og altså nå til det højeste trin (højere ordens tænkning), hvor man skal skabe noget.
Højtbegavede elever er bl.a. karakteriseret ved, at de forstår tingene på en mere abstrakt og mangefacetteret måde end normalt begavede elever, og at de kan arbejde fra det abstrakte niveau ned til det konkrete niveau – modsat almindelige børn, som opererer fra det konkrete til det abstrakte niveau.
Forholder man dette til Blooms taksonomi-model, kan man sige, at højtbegavede – modsat normalt begavede – elever er i stand til at træde direkte ind på nogle af de højeste trin i modellen (f.eks. analysere, vurdere eller skabe) uden først at have befundet sig på de lavere trin. Og netop dette har de rig mulighed for i faserne i de forskellige undervisningsforløb med konsulentopgaver.