ELEVKONSULENTERNE
fase 2
bliv Nudging-eksperter
I har nu sat jer ind i den virksomhed, som I er konsulenter for, og den opgave, I skal løse. I skal udvikle en nudging-kampagne for Arwos, der skal få borgerne til at sortere deres affald mere korrekt, når de besøger genbrugspladsen. Derfor skal I nu lære, hvad nudging er, og hvordan man anvender nudging i kampagner og kommunikation for at få folk til at handle mere hensigtsmæssigt. Svar på spørgsmålene herunder. I finder svarene ved at researche på nettet og læse teksterne på opslagstavlen.
-
Hvad er nudging, og hvad bruges det til?
-
Hvad findes der af gode eksempler på nudging-kampagner? Kom med nogle eksempler.
-
Hvilke formidlingsprodukter kan en nudging-kampagne indeholde? Kom med nogle eksempler.
OPSLAGSTAVLEN
Hvad er nudging?
'Nudge' er et engelsk ord, der betyder ‘et kærligt skub’. Nudging er, når man påvirker folks valg i en særlig retning. Ideen om nudging er, at folk er samarbejdsvillige og godt ved, hvad det fornuftige valg er – men at man skal gøre det nemt for dem at gøre det rigtige.
Folk ved f.eks. godt, at de ikke bør smide affald fra sig. Men hvis de ikke kan få øje på en skraldespand, smider de måske alligevel affaldet på gulvet. Her kan nudging hjælpe. F.eks. kan man tegne små fodspor eller pile på gulvet og et ikon for en skraldespand, så folk hurtigt kan se, hvilken vej de skal gå for at komme hen til en skraldespand.
Med nudging ønsker man at skubbe folk i retning af det rigtige valg uden at tvinge dem. Det er f.eks. nudging, hvis man stiller de sunde varer i øjenhøjde i kantinen i stedet for at hæve prisen på kantinens chokolade og slik.
For at forstå hvordan man kan nudge, er det nødvendigt at forstå, hvilke udfordringer der er forbundet med at få folk til at ændre adfærd.
Læs mere om nudging i rapporten Kortlægning af nudging-tiltag på affaldsområdet.
Forskelligt slags affald skal afleveres i forskellige containere. Det kan opleves som besværligt for nogle borgere. Så hvordan får man folk til at bruge ekstra tid på at sortere affaldet rigtigt?
Hvordan fungerer nudging?
For at nudging skal kunne fungere, skal indsatsen gøre mindst en ud af følgende tre ting:
1) Bryde med vanens automatiske handlinger - altså handlinger, som vi foretager uden egentlig at tænke over det
2) Tage højde for menneskets behov for at føle sig socialt anerkendt
3) Gøre det nemt at træffe det 'gode' valg.
1) Bryde vanen
Vanen er en af de største udfordringer. Nogle forskere vurderer, at næsten halvdelen af alle vores handlinger er baseret på vaner. En vane er en handling, som vi har gentaget så mange gange, at vi foretager den uden at tænke kritisk. En vane formes af tre faktorer: Omgivelser, handling og belønning. Et eksempel, hvor vanen modarbejder det fornuftige valg, kan være en person, der forsøger at skrive en svær aflevering på sin computer. At sidde foran computeren er omgivelserne. Foran computeren tjekker personen ofte Facebook. Det er handlingen. Og belønningen er, at man har fået et nyt like eller finder en sjov katte-video. Derfor går personen på Facebook hver 5. minut, helt uden at tænke over det. Og derfor varer det flere timer, før den svære opgave er skrevet færdig.
2) Social accept
En anden udfordring er, at vi ikke kun træffer valg med fornuften. Det er fornuftigt at cykle med cykelhjelm. Men hvis ingen af ens venner gør det, tænker man, at man vil skille sig for meget ud med en hjelm på. Så man lader være. Mennesket er nemlig et flokdyr og ønsker at passe ind i en social gruppe og blive anerkendt af gruppen.
3) Nemt at træffe det 'gode' valg
En tredje udfordring er mere simpel: Nogle gange er det fornuftige valg simpelthen for besværligt. For eksempel kan man sætte skilte op, hvor der står 'Rygning forbudt' eller 'Smid ikke skrald her'. Men hvis der ikke er en rygezone eller en skraldespand, så er der mange, der vil bryde reglerne frem for at finde rygezonen eller skraldespanden.
Rygning i lufthavnen
I Københavns Lufthavn oplevede man, at mange stod og røg ved døråbningerne. Det ville man gerne forhindre. Men folk var ligeglade med de 'Rygning forbudt'-skilte, som blev sat op. I stedet for at give bøder valgte man at nudge rygerne. Man lavede udendørs rygezoner, som man afmærkede med gul tape. Og indenfor lavede man skilte, der viste vej til nærmeste rygezone. Det hjalp på problemet.
få mænd til at ramme kummen
Et andet eksempel er fra Schiphol lufthavnen i Amsterdam. Her var man træt af at bruge mange penge på rengøring, fordi mænd hele tiden tissede ved siden af. Derfor malede man små fluer i pissoiret. Nu fik mændene så travlt med at sigte efter fluerne, at de næsten ikke ramte ved siden af.
Mindre mad på tallerkenen
Buffetrestauranter oplever ofte madspild, fordi folk tager mere på tallerkenen, end de kan spise. Her kan man nudge folk til at tage mindre ved at give dem en mindre tallerken. En anden metode er at sætte spejle i buffeten. Så bliver folk pludselig mere bevidste om sig selv og andre personer i rummet og tager derfor mindre på tallerkenen.
at vente på grønt lys
Nogle steder kan man have problemer med, at folk går over for rødt lys, fordi de ikke gider vente på grønt lys. Her kan det hjælpe at opsætte en tæller, som viser, hvor mange sekunder der er, til lyset skifter. Hvis folk kan se, at der f.eks. kun er 29 sekunder, til lyset bliver grønt, er de mere tilbøjelige til at vente.
At få folk til at motionere
Løbeapps er meget populære - og flere mennesker har erfaring med, at de får løbet mere, når de bruger en app. App'en viser dem, hvor mange kilometer de har løbet, hvor mange kalorier de har forbrændt, og hvornår de slår en ny rekord. Måske giver app'en ovenikøbet små medaljer til dem, når de har løbet mange dage i træk, og mulighed for, at de kan dele deres løberesultater på sociale medier.
gør et godt indtryk på andre
Mennesker er flokdyr. Hvis man siger: ”Kære gæst, vær sød at genbruge dit skrald”, gør det ikke et stort indtryk. Men hvis man siger: ”90 procent af alle gæster genbruger deres skrald”, så er der større sandsynlighed for, at andre vil gøre det samme. Et andet eksempel er, at folk rydder mere op efter sig selv på steder, hvor der er plakater af andre mennesker. De føler altså, at de skal gøre et godt indtryk, nu hvor der er nogle, der 'kigger' på dem.
.
Det er ikke nok at vise, hvad der er forkert (hvor man ikke må ryge). Man skal også vise, hvad der er rigtigt (hvor man godt må ryge).
Her brugte man belønning. Man ændrede den lidt kedelige handling 'at tisse' til den meget sjovere handling 'at sigte'.
Her udnytter man, at folk gerne vil føle sig som en del af gruppen/føle sig socialt accepteret. Ingen har lyst til at virke som grådige grovædere.
Her bruger man det, at folk gerne vil belønnes. Det er rart at se, hvilke fremskridt man gør med sin løbetræning eller få ros fra app'en for at være i gang. Og så kan man få social anerkendelse, når man deler sine løberesultater på sociale medier.
Her udnytter man igen, at folk gerne vil føle sig som en del af gruppen/føle sig socialt accepteret.
Her bruger man det, at folk egentlig gerne vil gøre det rigtige - og afhjælper deres stress ved at vise, at lyset meget snart bliver grønt.
elementer der kan hjælpe nudging på vej
-
Gør brug af sociale konkurrencer
Det er meget lettere at få folk til f.eks. at motionere, hvis de kan tilmelde sig en konkurrence sammen med f.eks. kollegaerne. Deltagerne vil gerne tage sig godt ud foran kollegaerne og gør sig derfor mere umage, end hvis de gjorde det alene.
-
Få kendte til at stå frem
Folk stoler ofte ikke på virksomheder. De vil hellere have venner, eksperter eller kendte til at fortælle dem, hvad de skal gøre. Det udnytter virksomheder, når de f.eks. gør brug af bloggere/influencers.
-
Få folk til at forpligte sig offentligt
Hvis folk laver et offentligt løfte, f.eks. på Facebook, føler de sig mere forpligtede til at gennemføre en handling.